| Studierejse ’11: Istanbul Årets studierejse (6.-8. september 2011) bød på både et besøg på det danske konsulat, 5 shoppingcentre og ture til den pulserende bymidte og den enorme bazar. Første stop efter ankomsten til Istanbul var et besøg på det danske konsulat, hvor vi blev indført i forholdene i landet. Dernæst besøgte vi det ca. 5 år gamle shoppingcenter Istinye Park, som imponerer på flere fronter. Istinye Park består til dels af et åbent torv omkranset af et væld af "flagship-stores" fra højtprofilerede brands som Chanel, Armani, Dior (og mange flere!), til dels et mere klassisk, lukket shoppingcenter med mere bredt appeallerende butikker, biograf og spisesteder. Istinye Park besidder en stærk puls og er meget varieret og meget velbesøgt. Her er i alt ca. 300 butikker. En del af Istinye Park er dedikeret til friske fødevarer, der sælges fra både boder og egentlige butikker - et setup, der på mange måder mimer et klassisk fødevaremarked. Dele af indretningen og opstillingerne kan måske synes lidt forlorne set med nordiske øjne, men stemningen er god. På den første dag besøgte vi desuden centrene Kanyon og her Forum Istanbul, sidstnævnte huser 265 butikker fordelt på næsten 500.000 m2.
I Meydan Shopping Square er klimaet indtænkt i mange aspekter, lige fra de grønne græsplæner på taget til det geotermiske varmesystem. Centret rummer ca. 50 butikker, både lokale mærker og internationale brands som Nike og GAP. På vej til lufthavnen besøgte vi det helt nye Marmara Forum, som må betragtes som et "must see", hvis man vil se hvad der rører sig på center-fronten lige nu. Arkitekturen og materialevalget er varieret og store dele af taget er inddraget til rekreative områder (bl.a. legeplads).
Et kig ned i Grand Bazar. Her er - efter sigende - 4.000 boder og butikker. Bazaren byder især på guldvarer, smykker, ure og silke og her er rig mulighed for både at gøre og god handel og blive taget i skægget.
|